Naturgødning
Organisk gødning til alle planter
20 og 50 liter
Champost Naturgødning er en 100 % organisk universal gødning. Den kan anvendes til en lang række formål i haven, lige fra gødning af blomsterbedet, hækken, buske, træer samt græsplænen eller drivhuset.
Champost Naturgødning er fremstillet af komposteret hestemøg, kalvemøg, halm og biofibre. Den færdige kompost er pasteuriseret og dermed fri for ukrudtsfrø, skadedyr og sygdomsfremkaldende svampe og bakterier. Der er tilsat biofibre, der har et højt niveau af tilgængelige næringsstoffer.
Blandingen af kompost og biofibre resulterer i et produkt, der både har en hurtig og langsom frigivelse af alle essentielle næringsstoffer og dermed er langtidsvirkende. Champost Naturgødning har også jordforbedrende egenskaber i form af en grov og luftig struktur og god vandholdningsevne, hvilket gavner dine planters sundhed.
NB: Naturgødning har en neutral-svag basisk pH, hvilket gør den uegnet til surbundsplanter, der kræver en sur jord med en lav pH.
Kom godt i gang
Inden du åbner sækken er det en god idé at løsne komposten. Prik nogle små huller i sækken og kast den et par gange i jorden.
Køkkenhaven
Når du skal i gang med at klargøre køkkenhaven, er det en god idé at tilføre jorden naturgødning.
Læg et lag på 1 – 3 cm oven på jorden. Mængden afhænger af, hvor meget din jord trænger til gødning, og hvornår den sidst har fået tilført organisk stof. Du kan indarbejde gødningen i det øverste jordlag med en rive. De fleste planter er meget næringskrævende, og du kan du med fordel gøde ca. 1-2 gange yderligere i løbet af vækstperioden (sommer), ved at lægge et lille lag mellem rækkerne.
Det er især vinterafgrøder og afgrøder der høstes om efteråret, som har behov for ekstra gødning. Det gælder alle former og farver af kål og rodfrugter. De modnes over længere tid, og det kræver ekstra næring.
Så ca. 3 gange i alt på et år – men HUSK endelig at det er bedre at give for lidt end for meget, for at undgå overgødning.
Bede, buske og træer
Det er primært planter, buske og træer som skal blomstre og sætte frugt, der kræver ekstra gødning. Tilføj et lag på 1 – 3 cm naturgødning oven på jorden ved rodsystemet. Lad det ligge på jordoverfladen som topdække, så det også vil have en ukrudtshæmmende effekt og minimere fordampningen.
Ved hække, træer og stauder i bede, vil jeg anbefale dig at todække med Champost Jordforbedring.
Drivhuset
Bland naturgødning med jord eller spagnum i forholdet 1 til 6. Herefter kan blandingen fordeles i drivhuset, og der kan sås og udplantes.
Dosering
Gødning tilført i for høj dosering kan være hæmmende og skadelig for planter. Derfor skal du være opmærksom, på mængden af gødning du tilfører.