Sådan gøder du med naturgødning i din have
Tilfør naturgødning til din køkkenhave, blomsterbede, bærbuske, frugttræer og stauder
Jorden i din have udpines for næring hvis man dyrker og høster afgrøder hvert år, og næring udvaskes fra jorden i de våde vintre, og da kan dine planter blive trængende.
Vi anbefaler, at du anvender organisk gødning, da der er mange fordele. Organisk gødning, som Champost Naturgødning, er en langtids- og miljøvenlig gødning for jorden. Den forbedrer jordstrukturen, booster mikrolivet og frigiver næring i et roligt tempo, så planterne kan nyde godt af den hele sæson. Desuden slipper du for overgødning og svedne planter!
Hvornår skal du gøde?
Forår er den bedste årstid at tilføre gødning. Jorden skal være arbejdsdygtig, og du kan med fordel strø din gødning samtidig med, at du bearbejder jorden til dette års sæson. Gødning kan i køkkenhaven nedgraves en smule og i bedene strøs ovenpå.
De fleste planter er meget næringskrævende, og du kan du med fordel gøde ca. 1-2 gange yderligere i løbet af vækstperioden (sommer) så ca. 3 gange i alt på et år – men HUSK endelig at det er bedre at give for lidt end for meget, for at undgå overgødning.
Hvor meget skal du gøde?
Alt der giver frugt, grøntsager og bær nyder ekstra gødning, ligesom de planter, der producerer mange blomster. Især de der blomstrer længe eller flere gange, fx roser. Modsat kan de langsomt voksende planter klare sig med langt mindre, fx buske og træer.

Naturgødning
Champost Naturgødning er 100 % organisk og består af komposteret hestemøg og gyllefiber. Gødningen har en høj pH-værdi, hvor planternes udnyttelse af næringsstoffer er størst. Derfor bør du kun bruges den i moderate mængder.