Henrik drikker kaffe af Champost krus

Den møglækre historie

Henrik Goul er tredje generation i familievirksomheden. Han har fra barnsben haft hænderne i mulden og jord under neglene. Ligesom sin far drømmer han om, at virksomhedens jordprodukter kan gøre en positiv forskel for naturen og for haveejernes brug af naturgødet jord til haven.

Møglækker jord siden 1962

Champost er en familiedrevet virksomhed drevet fra det naturskønne Thy i Nordjylland

Champost blev ikke født ved et skrivebord med glatte powerpoints, dyre konsulenter og en strategiplan i fem farver. Næh.

Det hele begyndte med hestemøg, champignoner og en familie i Thy, der havde en ret god fornemmelse for, hvad der får ting til at gro.

Først kom champignonerne

I 1962 etablerede Kresten Goul virksomheden Thy Champignon. Dengang handlede det om at dyrke champignoner. Men allerede fra begyndelsen spillede komposten en hovedrolle.

Kresten vidste fra sin opvækst, at hestemøg havde nogle særlige egenskaber.
Det kunne noget. Ikke på den dér hokuspokus-måde. Bare god, gammeldags naturkraft, som planter, afgrøder og jordens små usynlige hjælpere havde glæde af.

Så for Søren!

Senere overtog Krestens søn, Søren Goul, virksomheden. Og hvis der er én ting, Søren altid har gjort, så er det at arbejde. Fra tidlig morgen til sen aften. Og nogle gange lidt længere end det. For champignonproduktion holder ikke weekend, bare fordi mennesker gør.

I mange år leverede Thy Champignon danske champignoner til butikker rundt i landet. Men så ændrede markedet sig. Billigere champignoner fra udlandet pressede sig på, og i 2003 lukkede Thy Champignon.

Mange ville nok have set det som slutningen. Søren så noget andet.

Komposten blev begyndelsen på noget nyt

Midt i alt det, der ikke længere kunne lade sig gøre, stod komposten stadig. Den særlige kompost, som havde været grundlaget for champignonproduktionen. Fuldt af mikroliv, næring og alt det, sund jord har godt af.

Sådan blev Champost født. Men i stedet for champignoner begyndte vi at lave kompost og jordprodukter til haven. Med samme grundighed og respekt for råvarerne.

Rødderne står stadig i Thy

Søren har gennem årene ført livsværket videre og siden er tredje generation, Henrik Goul, kommet til.

Henrik havde egentlig andre planer. Studier i Aalborg. Måske videre til København. Verden lå åben.

Men nogle gange viser det sig, at planerne sagtens kan være store og åbne, selvom man realiserer dem derhjemme.

Tredje generation med hænderne i mulden

Fra 2025 står Henrik alene som ejer og leder af Champost.

Søren slipper dog ikke skovlen helt. For som han selv siger, kan han altid bruges til at skifte skaft på én. Og sådan en mand er ærligt talt svær at parkere i lænestolen.

Champost bygger på familiens mange års erfaring med kompostering, faglighed og en god portion nordjysk stædighed.

Vi går op i kvalitet. Ikke fordi det lyder pænt på en hjemmeside. Men fordi det skal fungere ude i haven.

Eller som vi plejer at sige her i Thy: Møglækkert til haven

Familien Goul - historien om Champost
Søren Goul - Direktør og ejer af Champost

Historien om Champost

Produktionen af Champost foregår stadig, hvor det hele startede, nemlig på familien Gouls fødegård i Thy.

Historien i årstal

Avis udklip der fortæller om champignon produktion
1962

Allerede i 1962 hvor Kresten Goul begyndte
sin champignon produktion i Gærup i Thy

Kresten Goul
1983

Champignon produktionen blev til ’Thy Champignon’ og blev i 1983 overtaget af Krestens søn, Søren Goul

Spredegreb i kompost
2003

I 2003 begyndte salget af champignon at stagnere. Søren opgav produktionen. Det var
her Champost blev en realitet.

Henrik og Søren Goul
2023

Champost er i dag en virksomhed med meget fokus på at bruge naturlige, bæredygtige og grønne løsninger, når det kommer til jord.

Hænder der løfter jord op og viser jordens struktur

En bæredygtig tilgang

Med en bæredygtig tilgang til gødning og havebrug ønsker vi at inspirere haveejere til at anvende organiske vækstmedier.

EU-Blomsten

For os betyder miljø ikke bare noget, det betyder meget.

Champost har som en af nordens første jordproducenter opnået det eftertragtede og prestigefyldte EU miljømærke, EU Blomsten. EU Blomsten tildeles produkter, som lever op til skrappe miljøkrav, af høj kvalitet og ikke mindst tager hensyn til miljøet.

Hvad betyder EU Blomsten for dig?
Når du køber en Champost Jordforbedring, vil du se EU Blomsten på den karakteristiske grønne sæk. EU Blomsten er et tydeligt bevis på at du trygt kan vælge en anerkendt, miljøvenlig og bæredygtig jordforbedring. Når du anvender Champost Jordforbedring er du med til at

  • begrænse jord- og vandforbrug.
  • fremme genanvendelse af materialer.
  • mindske miljøbelastningen – til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer.

Siden vi i 2006 startede med at producere Champost Jordforbedring, er der ikke sket ændringer mht. indhold, kvalitet, pH værdi og fremstillingsmetode. Certificeringsprocessen har været langvarig og det er derfor først nu, vi har fået tildelt miljømærket.

Svanemærket og EU Blomsten
EU Blomsten er det europæiske miljømærke, etableret af EU Kommissionen. EU Blomsten er en anerkendelse af, at vi for alvor er med til at bidrage til den store interesse for det grønne og bæredygtige. Du kan sammenligne EU Blomsten med Svanemærket, som er synlig på flere cremer og sæbeprodukter. Dette er blot inden for en anden branche.

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.