Frede fra Udkansk: Blomsterløg i staudebed
Sådan lægger du blomsterløg i din have
Frede, den ene halvdel af Instagram-profilen Udkansk, er helt pjattet med blomsterløg. I videoen viser han, hvordan han sætter blandt andet tulipaner, hyacinter og allium i sit staudebed. På den måde får han en masse farver ind i bedet tidligt forår, inden stauderne tager over.
Det er i september og oktober, at det er tid til at lægge de blomsterløg og knolde, som skal give haven kulør i foråret.
Størstedelen af blomsterløgene som tulipaner, hyacinter og narcisser trives bedst i halvskygge-sol i en veldrænet og næringsrig jord. Den bedste gødning er kompost i form af jordforbedring, der blot lægges oven på jorden, så det samtidig fungerer som jorddække.
Langt de fleste blomsterløg overvintrer gerne i jorden og kommer igen år efter år.
Tip til plantning: Sørg for at lægge løget i jorden i en dybde, der er tre gange løgets størrelse.
Hvis du vil se mere om blomsterløg, kan du klikke her: Få succes med dine blomsterløg.
Eller du kan se flere havevideoer med Frede længere nede på siden.
Jordforbedring
Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg og anvendes som topdække til havens bede, langs hækken i køkkenhaven, højbede og krukker. Champost Jordforbedring må anvendes til økologisk dyrkning.