Lyng i krukker

Surbund

Til dine smukke surbundsplanter

Denne jord er speciel egnet til surbundsplanter, såsom Rododendron og lyng. Jorden består af grov spagnum og vores naturgødet jordforbedring (komposteret hestemøg). I modsætning til havens øvrige bede kræver et surbundsbed en jord med en lav hP-værdi. Det sikrer vi ved, at jorden ikke indeholder kalk. Det, som gør Champost’s Surbundsjord unik, er indholdet af den naturlig gødning, som langsomt frigives til planten. Den er med til at give planten de bedste vækstbetingelser.

  • 100 % naturgødet med jordforbedring (indeholder gødning til 2 år)
  • Jordforbedringen holder på vand og næring (mindre fordampning)
  • pH-værdi ca. 5
  • Den grove spagnum giver luft til surbundsplanten.

 

Der findes mange forskellige surbundsplanter. Her nævner vi nogle af dem:

Rhododendron, lyng, peris, calytea, blåbær, kalmia, pagodebusk, tyttebær, primula, bregner, vinterglans og penetya. Magnolia tåler surbundsjord. Det samme gør dværgmispel, troldnød og berberis.

Plantning og vanding

I surbundsbede skal vandet kunne løbe væk, og jorden skal være veldrænet.

Lyng
I det naturskønne Danmark, ser vi ofte lyng på heden, hvor der er masser af lys og luft.  Her lever den i en sur jord og mange af de lyng vi kan købe på planteskolerne i dag foretrækker også surbundsjorden. Vil du gerne anlægge et bed, vil det være en fordel, at plante lyngen et solrigt sted og gerne 4 – 5 planter pr. kvadratmeter. Den første månedstid efter plantning anbefaler vi, at du vander regelmæssigt indtil planterne har etableret sig.
Planter du lyng i altankasser eller i krukker, anbefaler vi, at du lægger et godt dræn i bunden af krukken, så planten ikke sopper i vand.

Rhododendron
Rhododendrons rødder gror mere udad end nedad. Plantehullet skal være max. 40 cm dyb, men 60 – 100 cm bred. Før plantningen stiller du surbundsplanterne i en spand vand i 15 min. Når Champost Surbund er kommet i hullet, vander du det kraftigt, så alt er gennemvæddet. Planten sættes 2 – 3 cm dybere, end den har stået, så klumpen kan dækkes med Champost Surbund. Jorden må du ikke træde sammen. Efter plantning vander du kun omkring klumpen med 10 l. pr. plante. Derefter 10 l. pr. plante pr. uge de første 2 måneder. Fremover bør du kun vande i tørre perioder, også efterår og vinter. Bedet må aldrig tørre ud. Storbladede rhododendron tåler mere skygge end småbladede.

Topdressing

Champost Surbund kan du også anvende som topdressing i surbundsbede.

Strø et 5 – 10 cm tykt lag, enten om foråret eller efteråret, det hindrer også udtørring.

Krukker

Surbundsplanter trives også i krukker med god dræn i bunden. Eventuelt i form af Champost Vækst-ler.

Pasning

Visne blomster på Rhododendron knækkes af – det fremmer blomstringen det næste år. Rhododendron kan flyttes hele året, dog ikke under blomstringen og i frostvejr.

Vinterdække

De mest almindelige typer af  lyng, som eksempelvis Calluna, tåler ikke vinterdække.  Det øger risikoen for svampesygdomme, så har du træer og buske mellem dine lyngplanter, bør du fjerne nedfaldne blade i efterårsmånederne.

Rododendron tåler ikke så godt vinteren. Især ikke nye planter. For at skåne planterne mod sol og vind, bør du afdække med granris. Husk på, at du aldrig må afdække surbundsplanter med Champost Jordforbedring.

Gødning

Vi anbefaler, at du ikke gøder surbundsbedet de første 2 år. De efterfølgende år – senest i juni – må du gerne gøde med svovlsur ammoniak.

 

20 liter / 50 liter / Bigbag 3000 liter

Find forhandler

Læs mere...Læs mindre...

Find forhandler

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.