Skovmuld: Champost har fundet genanvendeligt guld i baghaven
Vindmøller, naturgenopretning – og den gyldne løsning
Folketinget besluttede i 2010 at etablere et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild i Thy. Et spændende projekt som, udover at være placeret lige i baghaven, i første omgang ikke havde noget med Champost at gøre. Det viste sig dog, at den politiske vision om, at tage størst muligt hensyn til naturen i forbindelse med etableringen af testcenteret, betød et kæmpe skridt frem for Champost i den over 10 år lange jagt på de mest naturlige og bæredygtige produkter.
Læs her hvordan naturgenopretningen i Østerild både blev til en sejr for Naturstyrelsen og naturen omkring testcenteret og for Champost-drømmen om vækstmedier, som udelukkende består af lokale, genanvendelige og organiske materialer.
Hvorfor er det en god ide med naturgenopretning?
Ude i Østerild finder man allerede store vindmøller – og det er planen, at der skal stå endnu flere. Træer fældes og ind kører store maskiner, som fjerner det øverste lag af jordbund i den tidligere skov. Det giver god mening for den grønne vindenergi, men giver det mening for naturen?
Det lyder måske brutalt sådan at ’ødelægge’ skovområder på denne måde, men i sidste ende giver det god mening. Områderne omkring de store vindmøller består hovedsageligt af store, ensartede og lukkede nåleskovsområder med en stor andel af ikke hjemmehørende, invasive træarter, som er indførte og plantet i rækker på den tidligere klithede. Områder som naturstyrelsen kalder; ”fattige på naturværdier”.
Målet med at rydde – eller naturgenoprette – er, at hele det ryddede skovareal hurtigt vil udvikle sig til(bage til) klitnatur. Klitheden, som i forvejen fylder meget af naturen i Thy, tilgodeser de mest sårbare af områdets fugle, padder, krybdyr, planter, larver, sommerfugle og andre insekter. Danmark har allerede en stor andel af klitnatur i Europa, og klitterne er levested for mange arter af stærkt specialiserede og sårbare dyr, planter, mosser og svampe.
Problemet med jordbunden
En optimal genopretning af klitnaturen forudsætter en næringsfattig jordbund med blottet sand, svarende til den oprindelige jordbund i klitplantagen. Men der er et problem:
50-100 års plantagedrift har sat sig markante spor i jordbunden, hvor der gennem årene er dannet et 20-30 cm tykt organisk lag af gamle nåle, blade, bark, træstammer og andet plantemateriale (førnelag) ovenpå det oprindelige sand.
Lader man det være, vil det med tiden blive nedbrudt til uorganiske stoffer. Men det tager lang tid. Meget lang tid. Og der er desuden stor risiko for, at den intakte skovbund, som indeholder en del kvælstof, medfører en udvikling af en artsfattig græshede i mellemtiden.
Det 20-30 cm tykke førnelag må altså fjernes. På den måde går processen både meget hurtigere, og man undgår, at der udvikles utilsigtede naturtyper.
Udfordringen er hvordan…
Dyre og dumme metoder – og en gylden løsning
Når det kommer til at fjerne førnelaget, blev der i sin tid opstillet forskellige metoder i prioriteret rækkefælge. Første prioritet var et forslag om at rydde mekanisk med skrælning og fjernelse af tørv og næringsstoffer. Metoden er dog meget bekostelig og giver et stort problem med selve bortskaffelsen af førnelaget.
Men når alternativerne blandt andet byder på indsamling, tørring og afbrænding af førnelaget, afbrænding af selve arealet eller at arealet simpelthen efterlades uden efterbehandling, så er det måske værd at undersøge mulighederne nærmere.
Det, der for Naturstyrelsen indledningsvist, så ud til at være et økonomisk umuligt drømmescenarie, blev dog en realitet, da Champost kom ind i billedet som mulig aftager af førnelaget.
Den gyldne løsning
Hvis der er store ting på tegnebrættet i Thy, bliver der snakket. Derfor er det måske ikke overraskende at Henrik Goul, direktør og ejer af Champost, fik nys om projektet i Østerild, og med det samme så muligheder i den uønskede skovbund.
Skovbunden har efter mange undersøgelser og tests vist sig være guld værd, når det kommer til at producere bæredygtige vækstmedier til de danske haveejere. Så i stedet for at lade det organiske materiale gå til spilde ved afbrænding eller andre dyre løsninger, så sælges det afskrællede materiale nu til Champost.
En win-win situation
Henrik Goul siger bl.a. om aftalen med Naturstyrelsen:
”Vi elsker projekter, hvor vi kan bruge naturens egne gaver og gøre det til gavn for beplantning endnu engang. Netop den lokale forankring og naturgenopretnings-perspektivet er med til at gøre dette projekt til noget helt specielt”.
Materialet fra Østerild, som Champost kalder: ”Skovmuld”, har fantastiske egenskaber, som efter behandling gør det muligt helt eller delvist at erstatte tørv og spagnum fra højmoser.
Skovmulden fra Østerild kommer altså til at spille en vigtig rolle i den fremtidige produktion af bæredygtige vækstmedier hos Champost. Det (og problematikken omkring spagnum) kan du læse mere om her: Kan skovmuld erstatte spagnum?
Læs artiklen bragt på DR.dk: 5000 bubikmeter gammel skovbund forvandles til pottemuld
Jordforbedring
Champost Jordforbedring består af komposteret hestemøg og anvendes som topdække til havens bede, langs hækken i køkkenhaven, højbede og krukker. En møglækker kompost, som kan anvendes til økologisk dyrkning.
