Have og vildtplejeren: Sådan planter du surbundsplanter

Have og vildtplejeren planter surbundsplanter

Thomas fra Have- og vildtplejeren viser, hvordan man planter surbundsplanter i et nyanlagt bed.

Bedet har han fyldt med grov spagnum, og til selve plantestederne er det en god ide, at bruge Champost Surbund, som er en grov spagnum tilsat noget ekstra næring i form af Champost Jordforbedring.

Som Thomas viser i videoen, så er spagnum ofte meget tørt. Du skal derfor gennemvande spagnummen før du planter surbundsplanten. Og sørg også for at selve planten er våd og gennemvandet.

Når du skal plante din surbundsplante, kan du tage udgangspunkt i huskereglen om, at planten ikke må stå dybere end størrelsen på potten. Så du skal kun lige dække potteklumpen, og undgå at få jord omkring rodhalsen.

Skal du anlægge et helt nyt surbundsbed, skal du grave ud og erstatte havejorden med spagnum. Planter du en enkel surbundsplante, kan du nøjes med at grave et hul der er 2,5 gange så stort som potten og fylde det med Champost Surbund.

- Sæt planten med potte i en spand vand i cirka 20-30 min. Potteklumpen skal være helt gennemvædet.
- Fjern plastpotten. - Sæt planten i plantehullet i samme dybde som den er i potten.
- Tryk let til omkring planten.
- Vand godt.

Hvis du gerne vil se, hvordan man laver et helt nyanlagt surbundsbed med tips til blandt andet valg af planter og placering i bedet, så kan du se mere ved at klikke her: Have og vildtplejeren: Sådan laver du et surbundsbed

Find forhandler

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.