Vælg et træ med Thymes Planteskole

Koreansk røn eller skæbnetræ?

Hans fra Thymes planteskole er virkelig god til det dér med træer. Derfor har vi spurgt ham, om han vil fortælle lidt om sine yndlingstræer.

Koreansk røn (Sorbus 'Dodong') giver stribevis af skønne oplevelser året rundt. Det er et smukt og iøjnefaldende træ, der skifter meget i udtrykket fra marts til november. Tidligt forår vil træet få store kastanjefarvede knopper, som springer ud i lysegrønne blade, og fra maj måned står den flot med mange flotte hvide blomsterskærme, som tiltrækker havens insekter og bier. Senere hen på sommeren modnes træets orange bær, som foruden at skabe en smuk visuel kontrast også er til stor glæde for fuglene. Det sidste show stables på benene til efteråret hvor træets løv i oktober skifter fra grøn til smukke orange og rødlige høstfarver. Det er desuden en sund og hårdfør sort, der under de rette forhold kan blive op til 10 meter høj.

Han fortæller også om skæbnetræet. Skæbnetræ er løvfældende og meget farvestrålende, og så har den en ret sent blomstring i forhold til mange andre træer. I august-september måned står den med flotte femtakkede hvide blomster, med røde bægerblade som dufter sødt. Om efteråret sætter den nogle petroleumsblå frugter og ender med at stå med et flot gult efterårsløv.

Henrik er især faldet for den koreanske røn - så mon ikke den skal plantes ved den lille skov ved Champost?

Hvis du vil se, hvordan det går med den nyplantede Champost-skov og få nogle nyttige tips til, hvordan du planter en busk eller et træ, så kan du klikke på linket her: Plant træer og buske, så de får den bedste start.

Find forhandler

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.