Plant træer og buske, så de får den bedste start

Sådan planter du i leret og kompakt jord...

... (og undgår at din plante lider en træls druknedød)

De små barrodsplanter i 'Champost-skoven' er plantet på et græsareal, som er meget udsat, når det kommer til regn og blæst. Og med en meget leret jord og et meget vådt forår, må man sige, at de har fået en ret hård start på livet.

Et par træer er desværre gået ud, men de andre skal nok komme godt igen, når de får noget varme og sol til foråret. Men hvorfor er et par af planterne gået ud? Og hvad kan vi gøre, for at sikre, at de nye træer og buske får en bedre start og en større succesrate?

For at undersøge om dit træ eller din busk rent faktisk er gået ud og ikke bare lader som om (hvis de har fået en hård start, kan det nogen gange være svært at afgøre), så kan du tage din negl og forsigtigt skrabe lidt bark til side. Hvis der er noget grønt indenunder, er træet ikke dødt, og så er der ret god chance for, at den kan komme stærkt igen, hvis den får lidt medvind. Er den derimod helt brun under barken, så er den død.

I vores tilfælde har vi fundet et træ, der er gået helt ud, og den primære dødsårsag er sandsynligvis for meget vand. Faren ved en leret og komprimeret jord er nemlig, at man nemt kan komme til at lave et lille badekar til rødderne, hvor vandet ikke kan løbe væk. Hvis du selv vil tjekke, om du har samme problem, kan du, efter du har gravet et hul til planten, starte med at fylde det med vand og derefter vente i noget tid. Hvis du efter noget tid kommer tilbage til plantehullet og vandet ikke er løbet væk, så er det en god ide at give plantestedet noget ekstra kærlighed og forbedre jorden, så det træ eller den busk, du planter, får så god en start på livet som muligt - og ikke lider en træls druknedød, hvis foråret viser sig at være lidt for våd.

Ved at løsne jorden godt i plantestedet samt tilføre noget jord, der er mere sandet (som f.eks. Champost Højbedsmuld), eller måske bare blande det eksisterende jord med noget fint sand, kan du sikre dig, at dine planter får en bedre start, så de rigtig kan komme i gang til foråret og vokse sig store og stærke.

God fornøjelse!

Find forhandler

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.