Sådan formerer du dine jordbærplanter
Stiklinger af jordbær: Planlæg det perfekte jordbærbed
Har du haft en god jordbærsæson, og kunne du tænke dig endnu flere søde bær næste år? Så skal du i gang med at lave dine egne jordbærplanter.
Det er nemlig både nemt, bæredygtigt og billigere end at købe nye planter – og så får du endda planter, du ved dur.
Brug udløberne – de klarer det meste selv
Jordbærplanter danner naturligt udløbere – små “babyplanter” på ranker, der vokser ud fra moderplanten. De forsøger helt af sig selv at slå rødder i jorden. Du skal bare hjælpe dem lidt på vej:
Sådan gør du:
- Udvælg sunde moderplanter
Gå efter dem, der har givet flest (og flottest) bær i år. - Læg udløberen i pottejord eller direkte i jorden
Du kan bruge en lille potte med Champost Planteskolejord, eller sætte den i bedet, hvor du vil have din nye række. - Hold udløberen fast
Brug en bøjle af blomstertråd, et lille stykke ståltråd eller en sten, så rosetten har god kontakt med jorden. - Vand og vent
Sørg for jævn fugt. Efter 1-2 uger har de fleste sat fine rødder. - Klip forbindelsen
Når den nye plante er godt rodfæstet, kan du klippe forbindelsen til moderplanten. Voila – en selvstændig ny jordbærplante.
Pro-tip: Tænk fremad
Når du tager stiklinger fra dine bedste planter, formerer du ikke bare – du forbedrer. Du får stærke, produktive planter, som allerede har vist, at de kan levere.
August er den bedste måned at tage jordbærstiklinger. Og jo før du planter dine stiklinger inden vinteren, desto mere giver planterne det første år.
Klar til at dyrke dine egne favoritter? Det er faktisk ret hyggeligt – og en (møglækker) måde at spare penge på.
Jordforbedring
Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg og anvendes som topdække til havens bede, langs hækken i køkkenhaven, højbede og krukker. Champost Jordforbedring må anvendes til økologisk dyrkning.