Frede fra Udkansk: Smukke pelargonier i krukker
Frede fylder terrassen og drivhuset med smukke pelargonier
Frede, den ene halvdel af Instagramprofilen Udkansk, er helt vild med pelargonier. Han dyrker dem selv fra stiklinger. De overvintrer og beskæres efter frost, og derefter kommer de atter ud i haven og i drivhuset og pryder med flot blomstring.
Om pelargonier
Pelargonier kommer oprindeligt fra Sydafrika, hvor de vokser som store buske i naturen. De holder derfor naturligt nok af varme og tørke, og tåler ikke frostgrader. Der findes hundredevis – ja endda tusindvis – af forskellige sorter og arter af pelargonier i en bred vifte af forskellige farver. Så der er lidt til enhver smag.
Pelargonier i krukker på terrassen udendørs er skønne, men du kan også plante pelargonier i vindueskarmen indenfor, eller du kan placere dem i drivhuset, som Frede blandt andet gør det i videoen herover.
Sådan planter du pelargonier
Når du planter pelargonier i krukker udendørs, kan du bruge en god Planteskolejord eller vælge en spagnumfri udgave som vores Spagnumfri Krukkejord. De er begge tilsat organisk gødning i form af jordforbedring, som langsomt frigiver næring til planten og er med til at sikre rig blomstring. Det er vigtigt, at vandet kan løbe fra, da blomsternes rødder hurtigt rådner, hvis de står i vand. Derfor må du plante dem i en krukke med hul i bunden, og det kan også kan være en fordel at fylde et drænmateriale som Vækst-ler i bunden af krukken, der kan skabe luft til rødderne, suge vandet til sig og frigive det igen efter behov.
Pasning og pleje
Med hensyn til pasning og pleje er det en meget taknemmelig blomst, som ikke kræver det store. Pelargonier trives og sætter mange blomster, så længe de får sol, varme og en masse lys. De tåler en vis grad af udtørring, men de har godt af jævnlig vanding. Hvis jorden i overfladen er tør, så giv den gerne en sjat vand.
Pelargonier tåler ikke frost, så derfor skal de overvintre indendørs, når kulden kommer i efteråret. Giv dem gerne frisk jord og gødning i foråret, inden du sætter dem udendørs igen, og vent gerne til du er helt sikker på, at frosten er forbi. De tager nemlig nemt skade af kulden. Du kan typisk roligt sætte dem ud i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Hvis du gerne vil have dem tidligere ud, kan du alternativt tage dem ind om natten det første stykke tid, hvis der stadig kan være risiko for frost.
Hvis du gerne vil læse lidt mere om pelargonier, hvor vi blandt andet kommer mere ind på de gode egenskaber samt små udfordringer ved pelargonier, så skal du klikke her: Pelargonier: Fordele og ulemper.
God fornøjelse!
Krukkejord
Anvendelig til alle udendørs krukker og altankasser. Jorden er bæredygtig og egnet til dig, som ønsker at passe på naturen. Den består af harpet muld, Jordforbedring, Vækst-ler og naturfibre.