Deadheading: Få flere blomster ved at fjerne de visne

Sådan fjerner du visne blomster – og får mere blomstring

En vissen blomst er ikke nødvendigvis slutningen. Den kan også være begyndelsen på en frøkapsel.

Og det er jo meget smart set fra plantens side. Dens fornemmeste opgave er trods alt at formere sig (ikke at stå og pynte i vores haver hele sommeren).

Men hvis du fjerner blomsten, inden planten når at danne frø, kan du på mange blomstrende planter lokke den til at prøve igen. Det kaldes "deadheading". Og ja, vi mangler lidt et smart ord for det på dansk.

Med en lille saks og få minutters arbejde kan du få mange sommerblomster, stauder og roser til at blomstre længere.

Hvad er deadheading?

Deadheading betyder, at du løbende fjerner blomster, som er ved at visne eller allerede er afblomstret.

Når en blomst er blevet bestøvet, begynder planten typisk at bruge energi på at udvikle frø. Fjerner du blomsten og det sted, hvor frøene skulle dannes, vil mange planter i stedet bruge kræfterne på ny vækst og nye blomsterknopper.

Samtidig holder afpudsningen planten pænere og kan forhindre, at ivrige selvsåere spreder sig til alle ledige pletter i haven.

Det er dog ikke alle planter, der kvitterer med endnu en blomstring. Nogle blomstrer kun én gang om året, mens andre primært bliver pænere af at få fjernet de visne blomster.

Sådan fjerner du visne blomster

Hvor du skal klippe, afhænger lidt af planten. Den vigtigste regel er, at du ikke bare fjerner de visne kronblade og efterlader frøkapslen.

Følg i stedet blomsterstilken ned, og fjern hele den afblomstrede del.

1. Nip de bløde stængler

På små sommerblomster med bløde stængler kan du ofte bruge tommel- og pegefinger.

Knib blomsten og dens korte stilk af lige over det næste blad, en knop eller et lille sideskud. Det gælder eksempelvis stedmoderblomster og mange mindre krukkeplanter.

2. Klip de kraftige stængler

Brug en ren og skarp blomstersaks eller beskæresaks til planter med kraftige eller seje stængler.

Klip som udgangspunkt lige over et sundt blad, en knop eller et sideskud. Herfra kan planten danne den næste vækst.

3. Fjern hele blomsterstanden

Planter som lupiner, riddersporer og pelargonier har mange blomster samlet på én stilk.

Du kan fjerne enkelte visne blomster undervejs. Når hele blomsterstanden er færdig, klipper eller knækker du hele stilken af længere nede.

4. Giv hele planten en studsning

Nogle stauder bliver både trætte og lidt uldne i kanten efter den første blomstring. Her er det nemmere at klippe hele planten tilbage end at tage én blomst ad gangen.

Det gælder blandt andet flere typer storkenæb, katteurt og løvefod. De kan ofte skyde igen med frisk løv og et mindre hold blomster senere på sommeren.

Planter, du med fordel kan afpudse

Roser: Find de fem blade

Mange remonterende roser – altså roser, der kan blomstre flere gange i løbet af sommeren – har glæde af at få de visne hoveder klippet af.

På en etableret rose kan du følge stilken ned forbi de øverste små bladsæt. Klip lige over et kraftigt, udadvendt bladsæt med fem småblade. Her sidder der som regel en knop, som kan udvikle et nyt og stærkt blomsterskud.

Læg snittet en smule skråt og undgå at klippe helt tæt på knoppen.

Fembladsreglen er en god tommelfingerregel, men ikke en naturlov. På en nyplantet eller svag rose kan du nøjes med at fjerne blomsten højere oppe, så planten beholder mere af sit løv.

Har rosen flere blomster i en klase, kan du først fjerne de enkelte visne blomster. Når hele klasen er afblomstret, klipper du stilken tilbage over et passende bladsæt.

Roser, der kun blomstrer én gang, får ikke nødvendigvis flere blomster af arbejdet. Og vil du gerne have hyben til efteråret, skal du lade nogle af de sidste blomster sidde.

Sommerfuglebusk: Klip de visne blomsterspir

Sommerfuglebusken kan blive ved med at danne blomster et godt stykke ind i sensommeren, hvis du løbende fjerner de lange, visne blomsterspir.

Følg det afblomstrede spir ned til det nærmeste bladpar eller et nyt sideskud, og klip lige over. Herfra kan busken danne nye, mindre blomsterskud, som både du og havens sommerfugle kan få glæde af.

Deadheadig af sommerfuglebusk skal dog ikke forveksles med den egentlige (kraftige) beskæring, som gøres om foråret, når den værste frost er overstået.

Georginer: Rund knop eller spids rest?

Georginer – også kaldet dahlia – kan blive ved med at blomstre langt ind i efteråret, hvis du løbende fjerner de færdige blomster.

Følg stilken ned, og klip den af ved det næste bladpar eller sideskud. Undgå at efterlade lange, bare stumper af stilken.

Når kronbladene er faldet af, kan det være svært at se forskel på en ny knop og et vissent blomsterhoved. Her er huskereglen:

• En ny knop er som regel rund.
• Et afblomstret hoved er mere spidst.

Gå gerne georginerne efter cirka én gang om ugen i højsæsonen. Så kan de bruge energien på blomster frem for frø.

Ærteblomster: Pluk løs

Ærteblomster er skabt til at blive plukket.

Jo flere blomster du tager ind til vasen eller fjerner fra planten, desto længere kan blomstringen fortsætte. Lader du bælgene udvikle sig, får planten besked om, at missionen er fuldført – og så begynder den ofte at drosle ned for blomstringen.

Klip hele blomsterstilken af, og hold især øje med små grønne bælge, der gemmer sig mellem bladene.

Petunia og pelargonie: Tag stilken med

På petunia skal du ikke nøjes med at trække den visne tragt af. Fjern også den lille fortykkelse lige under blomsten, hvor frøene ellers udvikles. Knib eller klip tilbage til det nærmeste blad.

Mange nyere petuniasorter er delvist selvrensende, men selv disse kan blive pænere og mere kompakte af en oprydning.

På pelargonier kan du starte med at nippe de enkelte visne blomster af. Når hele blomsterklasen er færdig, fjerner du den lange stilk helt nede ved hovedstænglen. Den kan ofte knækkes forsigtigt af med fingrene.

Det ser voldsomt ud i omtrent to minutter. Derefter ser planten bare betydeligt mindre træt ud.

Zinnia, cosmos og morgenfrue: Klip over et sideskud

Mange klassiske sommerblomster fortsætter blomstringen, hvis du klipper de visne blomster af, inden de sætter frø.

Følg stilken ned til et bladpar eller et sideskud, og klip lige over. Det giver en pænere og mere forgrenet plante end blot at fjerne selve blomsterhovedet.

Zinnia og morgenfrue er blandt de planter, der typisk reagerer godt på løbende afpudsning. Og blomsterne fra zinnia og cosmos må også meget gerne ende i en vase – det tæller som deadheading med frynsegoder.

Lupiner og riddersporer: Hele spiret skal væk

Lupiner og riddersporer har lange blomsterspir, hvor blomsterne ofte visner nedefra og op.

Du kan nippe de nederste blomster af undervejs, men når hele spiret er færdigt, bør du klippe det tilbage til et lavere blad, en knop eller et lille blomstrende sideskud.

På riddersporer kan en kraftigere tilbageskæring efter den første blomstring i nogle tilfælde give et mindre hold blomster senere på sommeren. Sørg for vand efter klipningen, især hvis vejret er tørt.

Lavendel: Klip blomsterstilkene (en smule)

Når lavendlernes lilla blomsteraks begynder at blive grå og tørre, kan du klippe de visne blomsterstilke af.

Har du kun enkelte planter, kan du følge hver stilk ned og klippe lige over det grønne løv. Har du en hel lavendelkant, er det nemmere at give planterne en let studsning med en hækkesaks.

Du må gerne tage en lille smule af den friske, grønne vækst med, men lad være med at klippe langt ned i de brune og træagtige stængler. Lavendel har svært ved at skyde igen fra gammelt ved.

Her gælder det altså om at holde lidt igen med saksen. Lavendlen skal have en studsning – ikke en militærklipning.

Storkenæb, katteurt og løvefod: Frem med den store saks

Når storkenæb, katteurt eller løvefod er færdige med den første blomstring, er der ofte så mange små blomster, at det bliver en længere eftermiddag at klippe dem enkeltvis.

Her kan du i stedet skære hele planten kraftigt tilbage – på mange sorter næsten ned til jorden.

Det fjerner både de visne blomster og det trætte løv. Efter lidt vand vil planten ofte danne en frisk, grøn tue og måske også et nyt, mindre blomsterflor.

Det ser en kende brutalt ud, mens det står på. Men nogle gange kræver kærlighed åbenbart en hækkesaks.

Hvornår skal de visne blomster have lov at blive?

Det er ikke altid, du skal have saksen frem.

Lad blomsterne sidde, hvis:

• du vil samle frø
• planten gerne må så sig selv
• frøstandene pynter i efterårs- og vinterhaven
• frøene er føde for havens fugle
• du gerne vil have hyben på roserne
• planten kun blomstrer én gang, og du ikke synes, den ser rodet ud

Solhat, prydgræsser og andre planter med dekorative frøstande kan være mindst lige så fine efter blomstringen. Her må haven godt få lov til at være lidt uglet.

Saksen kan ikke gøre det alene

Selv den mest entusiastiske afpudsning hjælper kun begrænset, hvis planten står knastør eller mangler næring.

Planter, der skal danne et nyt hold blomster, har brug for vand og noget at arbejde med. Vand derfor grundigt ved rødderne i tørre perioder, og giv blomstrende krukke- og bedplanter passende næring efter behov.

I bedene kan du samtidig topdække med Champost Jordforbedring og dermed give jorden lidt møglækker opmærksomhed omkring planterne.

Så er opskriften egentlig ganske enkel:

Klip det visne væk. Giv planten mad og drikke. Og lad den prøve én gang til.

Find forhandler