Eksotisk Jord uden spagnum

Eksotisk Jord

Eksotisk Jord

8 /16 liter / Bigbag 900 liter

 

Champost Eksotisk Jord er specialudviklet til at give dine palmer, oliven- og citrustræer de bedste betingelser for at trives under nordiske forhold, uanset om de er plantet direkte i jorden eller i krukker.

Den eksotiske jord både ligner og føles som den jord, du finder omkring Middelhavet, men er sammensat af stenmel og lokale og genanvendte naturmaterialer fra Thy.

Jorden indeholder naturlig gødning og mineraler og kan både dræne og opbevare vand, hvilket giver virkelig gode betingelser for dine eksotiske planter. Jorden er fuldkommen spagnumfri.

 

Krukker – Sådan gør du

Når du planter eksotiske planter i krukker, kan du bruge Eksotisk Jord som den jord, planten står i.

Sådan gør du:

  1. Vælg en krukke med hul i bunden.
  2. Læg et drænlag på nogle få centimeter i bunden – gerne med vækst-ler eller sten.
  3. Fyld krukken med Champost Eksotisk Jord.
  4. Plant palmen eller den eksotiske plante.
  5. Vand grundigt efter plantning.

Til palmer og oliventræer kan du som regel vande godt igennem og derefter lade jorden tørre næsten ud, før du vander igen.

Til Citrustræer skal du være mere opmærksom på, at jorden ikke tørrer helt ud.

 

Haven – Sådan gør du

Planter du direkte i haven, kan du bruge Eksotisk Jord omkring rodklumpen.

Sådan gør du:

  1. Grav et hul, der er cirka dobbelt så stort som rodklumpen.
  2. Læg et drænlag på cirka 5 cm i bunden – gerne med vækst-ler eller sten.
  3. Fyld op med Champost Eksotisk Jord.
  4. Plant din palme, oliven, citrus eller anden eksotisk plante.
  5. Vand efter plantning, hvis jorden ikke allerede er fugtig.

Det giver planten en god start med en jord, der er lavet til netop den type rødder og vækstbetingelser.

 

Gødning

Den eksotiske jord indeholder naturlige mineraler og organisk gødning. Mængden og behovet for gødning afhænger af plantens art. Læs altid på brugsvejledningen.

 

Genbrug jorden

Når du tømmer dine krukker for eksotisk jord, kan du med fordel lægge jorden ud i din have, hvor det er en udmærket jordforbedring.

 

Inspiration

Har du lyst til at vide mere om den eksotiske jord, så kom med ind i vores inspirationsunivers. Vi har lavet en lille video med Henrik Ravn, som har været med til at udvikle produktet. Her kommer du med ind i Henriks palmehave, ser jorden og og hører om de tanker, der er gjort, mens jorden er blevet udviklet.

Henrik Ravn er ekspert i dyrkning af eksotiske planter og ejer selv en smuk palmehave i Nordjylland. Du kan følge Henriks eksotiske have og få råd til dyrkning af eksotiske planter her: I min have.dk  eller på Instagram: @iminhave.

 

 

Find forhandler

Find forhandler

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.