Frede fra Udkansk: Sådan bruger du kalk i haven

Frede fra Udkansk viser, hvordan du kalker din have.

Der kan være flere grunde til, at det kan være en god ide at tilføre kalk til din jord. Har du for eksempel mos i græsplænen ligesom Frede? Eller har dine planter svært ved at optage næring? Frede bor tæt på havet og har en meget sandet jord, derfor har han også meget mos i plænen.

Det skyldes to ting: - Der er ikke meget næring i græsplænen - Jorden er blevet sur. Det sker fordi både næring og kalk bliver vasket ud, når det regner. Og så får man typisk meget mos i sin plæne. For at hjælpe græsplænen lidt på vej, er Frede derfor nødt til at gøde græsplænen med organisk gødning og tilføre noget kalk.

Når han går en tur med kalken rundt i haven, får havens bede med stauder og blomster også noget kalk. Langt de fleste planter klarer sig nemlig bedst ved pH værdier omkring det neutrale område mellem 6 og 7,5. Og i Danmark bliver jorden helt naturligt lidt mere sur med tiden. Det er derfor ofte nødvendigt at tilføre kalk for at neutralisere jorden. Hvis jorden bliver for sur hæmmes mikroorganismernes nedbrydning og derved frigivelse af de naturlige næringsstoffer. Samtidig bliver mange næringsstoffer sværere for planterne at optage, hvis jorden er sur.

Frede kalker med Champost Perlekalk, som består af granuleret kridt fra undergrunden nær Kongerslev i Nordjylland. Perlekalken er tilsat magnesium, som er et vigtigt og nødvendigt næringsstof for plantens fotosyntese. Hvis dine planter begynder at blive gule, kan det være et tegn på magnesiummangel.

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.