Forårsklargøring: Sådan undgår du ukrudt
Kom godt i gang med forårsklargøringen: Undgå ukrudt med organisk gødning
Solen er så småt begyndt at besøge os noget mere, og træerne og blomsterne springer ud. Du hørte rigtigt. Det er endeligt blevet forår!
For dem, som er så heldige at være haveejere, er der derfor en masse spændende haveprojekter, vi kan begynde at kaste os over. Der skal ryddes op, plantes nyt, luges, gødes og beskæres. Ja der er nok at tage fat i, så har du brug for lidt inspiration til, hvor du kan begynde, så læs med her.
Vi kommer løbende med flere havetips til forårsklargøring - vi starter med, hvordan du får bugt med det lumske ukrudt i dine bede, men er det ikke lige din kop the, kan du nemt hoppe videre til næste del ved at klikke her: Forårsklargøring af haven del 2.
Tilfør organisk gødning og undgå ukrudt
Nu hvor vinteren er bag os, og vi begynder at opholde os mere udenfor, vil mange af os nok opdage, at haven godt kunne trænge til en oprydning. Der skal være plads til nye og gamle planter, og derfor skal der fjernes grene, der skal rives blade og kviste væk, og der skal luges.
Når bedene er ryddet og luget, er de mere sarte planter dog ekstra udsatte, da de ikke længere har et ekstra lag til at beskytte dem mod potentielle frostnætter, som vi stadig kan risikere at få, selvom vi kommet ind i forårsmånederne. Du kan enten vælge at lade nogle af de visne blade og stængler ligge i bedene som beskyttelse, eller du kan vælge at bruge noget Champost Jordforbedring som topdække.
Der er store fordele ved at bruge jordforbedring (komposteret hestemøg) som afdækning i bede og ved hække. Udover at pynte i bedet, så holder Jordforbedringen på fugt og frigiver langsomt organisk gødning til dine planter, så du ikke behøver at tilføre jorden ekstra gødning resten af havesæsonen. Et topdække på fem centimeter Champost Jordforbedring hæmmer samtidig væksten af ukrudt, så du kan bruge foråret og sommeren på sjovere ting, end at ligge og luge i bedene.
I videoerne længere nede på siden, viser vi, hvordan du kan bruge jordforbedring i haven.
Når bedene er ordnet, er der heldigvis stadig en masse herlige have-opgaver at kaste sig over. Dem kan du tjekke ude ved at klikke her: Forårsklargøring af haven del 2.
Jordforbedring
Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg og anvendes som topdække til havens bede, langs hækken i køkkenhaven, højbede og krukker. Champost Jordforbedring må anvendes til økologisk dyrkning.