Forårsklargøring af haven: Beskær roser
Beskær dine roser tidlig forår
I naturen bliver roser ikke beskåret - det er noget, vi mennesker har fundet på, for at kontrollere væksten og sikre rig blomstring. Når roserne beskæres, får de stærke og sunde grene, og du kan forme dem, som du ønsker det. Hvis du klipper rosen hårdt tilbage, får den færre men større blomster. Klipper du rosen højere oppe, får den flere men mindre blomster.
Men hvornår er det nu lige, de skal beskæres? I gamle dage sagde man, at roserne skulle beskæres på dronningens fødselsdag, som er d. 16. april. Men med de milde vintre, vi ofte oplever her i Danmark, er de fleste efterhånden enige om, at det måske kan være en kende for sent. Tricket er ikke at gøre det for tidligt, for så risikerer roserne at få frostskader, men heller ikke for sent, for så fjerner man mange af de nye skud, som ellers kunne blive til nogle fine roser – det vil være en skam. Så alt afhængig af vejret, kan man bruge denne huskeregel: 15 centimeter d. 15. marts. Det er let at huske, og opfører vejret sig vildt utilregneligt, ja så kan man jo korrigere en smule til den ene eller anden side. Her vælger nogle at tage et kig på en anden af havens planter med huskereglen: Roser beskæres, når Forsythia springer ud. Så har du eller en nabo sådan én stående, kan du vælge at bruge den som pejlemærke.
Det er også vigtigt at vande og gøde roser om foråret. Ved at lægge et lag Champost Jordforbedring som topdække gøder du roserne, så de bliver mere modstandsdygtige og bedre kan stå imod angreb af svampesygdomme og skadedyr. De tre til fem centimeter Champost Jordforbedring pynter desuden i bedet, samtidig med at det hæmmer ukrudtsvækst.
Er du også helt vild med roser, kan se mere i videoerne lidt længere nede på siden. Og er du interesseret i flere tips til forårsklargøring, kan du blandt andet tjekke denne artikel ud: Forårsklargøring: Sådan undgår du ukrudt,
Rosenjord
Med Champost Rosenjord får dine roser de bedste vækstbetingelser. Jordens organiske gødning (komposteret hestemøg) gør den særlig attraktiv.