Staudebed efterår

Jordforbedring

Til topdække i haven

20 liter / 50 liter / Bigbag 3.000 liter

Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg.

Rideskolerne i Thy leverer deres hestemøg til Champost, hvorefter det på kontrolleret vis bliver komposteret. Modsat andre typer af jordforbedringsmidler indeholder Champost Jordforbedring ingen spagnum, ammoniak eller svovlsyre. Den naturberigede kompost er 100 % fri for ukrudtfrø, svampesygdomme, salmonella og skadedyr. Du får et ensartet organisk produkt specielt egnet til havebrug.

Komposten har en grov porøs struktur, der gør den let og luftig. Netop sådan en jord er nødvendig for at mikroorganismer, smådyr m.m. kan nedbryde komposten til humus. Samtidig giver det en jord, der er let at arbejde med.

 

Minimerer ukrudt markant

Lægger du om foråret 5 cm Champost Jordforbedring ud i dine blomster- og staudebede, i køkkenhaven og langs hækken, opnår du følgende fordele:

  • jorden lukker af for lyset og minimerer mængden af ukrudt markant.
  • planterne bliver beriget med 100 % naturlige næringsstoffer.
  • jordforbedring holder på fugten.
  • jorden bliver lækker porøs og let at arbejde med.

Lægger du Champost Jordforbedring ud om efteråret, giver det alle de nyplantede stauder, træer og hækplanter en rigtig god start og samtidig beskytter det planterne mod frost.

 

Jordforbedring i alle produkter fra Champost

Den organiske og næringsrige jordforbedring danner rammen for vores brede sortiment af jord til havebrug. De indeholder alle jordforbedring i større eller mindre omfang alt afhængig, hvilket formål jorden skal anvendes til.

 

Må anvendes til økologisk dyrkning

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri må Champost Jordforbedring anvendes til økologisk brug.

Mange haveejere ser kunstgødning og sprøjtegift som en genvej til en flot have, hvilket kan være den hurtigste løsning, men det er en uholdbar løsning rent miljø- og gødningsmæssigt. Anvender du kunstgødning, bliver planterne ofte overgødet, hvilket forurener jorden. Vælger du en organisk gødning, er du sikret en bæredygtig og næringsrig jord, hvor næringsstofferne frigives over tid. Det giver rødderne en bedre rodnet, planterne bliver kraftigere, mere modstandsdygtige og de får de bedste vækstbetingelser.

 

Fri for spagnum

Champost Jordforbedring er fri for spagnum, hvilket er et bevidst valg. Vores mål er at udvikle spagnumfrie produkter, hvor vi tilsætter andre jordforbedrende materialer, som erstatter de egenskaber som spagnum indeholder. Spagnum er et næringsfattigt organisk materiale gravet op fra moser i ind- og udlandet. For at bevare vores naturarv og tænke på miljøet, er det vigtigt, at flere moser i dag bliver fredet.

 

Naturlig gødning

Når du anvender Champost Jordforbedring skal du ikke tilføre yderligere gødning det første år. Den naturlige gødning fra hestemøget frigives langsomt. Jordforbedringen fremmer jordens evne til at holde på vand og plantenæringsstoffer.

 

Certificeret med EU Blomsten

Når produkter er certificeret med EU Blomsten, ved du, at det er godt for miljøet. Det er de små valg i dagligdagen, som gør en stor forskel. Se videoen og bliv klogere på, hvorfor Champost Jordforbedring opfylder EU miljømærket, og hvad det betyder for dig.

Champost Jordforbedring er certificeret med licens nr. DK/048/002.

 

Plantning af hæk

Du kan plante hæk både om foråret og efteråret. Fra først i oktober og helt indtil frosten falder, er den optimale periode at plante sine løvfældende hækplanter. Om foråret, når frosten er væk, og jorden er til at grave i, kan du plante alle hækplanter.
Har du en meget leret eller udpint jord, vil det være en god idé at tilføre Champost Jordforbedring til plantehullet. Det giver planternes rødder de bedste betingelser for at få at kunne etablere sig. Efter du har gravet en rende eller et hul, kaster du en håndfuld Champost Jordforbedring ned i plantehullet og fylder op med den eksisterende jord. Vær opmærksom på mængden af jordforbedring, da det kan svide plantens rødder. Efter plantning topdækker du jorden rundt om hækplanterne med 5 cm Champost Jordforbedring. Mængden af ukrudt minimeres markant, den organiske gødning (hestemøg) frigives til plantens rødder og samtidig holder topdækket på fugten.

 

Blandes i jorden

Har du en meget tung og leret jord, kan du vælge at blande din eksisterende jord med 1/3 Champost Jordforbedring. Du vil opleve, at jorden bliver mere porøs og nemmere at arbejde med. Jordforbedringen giver planterne en god start.
Plant aldrig direkte i Champost Jordforbedring, da koncentrationen af næringsstoffer er meget stor og kan svide plantens rødder.

 

Tilfør organisk gødning
ved plantning af stauder og træer

Når du planter stauder, træer, hæk osv. vil jordforbedring være det foretrukne vækstmedie. Den organiske gødning er med til at opbygge jordens indhold af humus. Jorden bliver porøs og let at arbejde med. De organiske næringsstoffer vil langsomt trænge ned i jorden til gavn for planten. Kast en håndfuld Champost Jordforbedring ned i plantehullet og topdæk efterfølgende med 5 cm.

 

Drivhuset

Planter du direkte i den eksisterende jord i drivhuset, anbefaler vi, at du lægger 5- 10 cm på jorden og iblander det. På den måde tilfører du organisk næring og fremmer væksten. Herefter er det vigtigt, at gennemvande jorden godt før plantning således, at den senere vil være bedre til at optage vand. Se hvordan Janne gør sit drivhus klar.

 

Køkkenhaven

For opbygning af jordens indhold af humus, giver det en god effekt at tilføre jordforbedring både forår og efterår. Du lægger et lag på 3 – 5 cm, som arbejdes godt ned i den eksisterende jord. Du kan også vælge at lægge jordforbedring mellem afgrøderne. Her er det vigtigt, at grøntsagerne er kommet godt op af jorden. Vær opmærksom på, at nogle grøntsager ikke tåler jordforbedring med høj gødningsværdi.  Spørg i dit plantecenter.

 

Find forhandler

Find forhandler

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.