Sådan bruger du insektMøg i krukker og potter
Brug insektmøg i dine krukker og potter
Champost Insektmøg til indendørs og udendørs krukker er et helt nyt bæredygtigt alternativ til kunstgødning og flydende gødning. Et organisk og cirkulært produkt, som forbedrer jorden og styrker planternes vækst på bæredygtig vis.
Gødningen er udviklet i samarbejde med Entomass, som producerer larver til proteinproduktion. Larverne fodres med restprodukter fra fødevareproduktion, der ellers var endt som affald. Det er med til at gøre produktionen cirkulær. Men nu har vi fået lukket endnu et led i kæden ved at anvende insekternes møg som gødning. Insektmøget, der laves til små, faste piller, er fuld af gode nærringsstoffer, som er til stor gavn for dine planter. Den organiske gødning er med til at forbedre jorden, styrke planterne og samtidig lukker den et kredsløb i fødevareindustrien ved at udnytte et før uudnyttet spildprodukt.
Insektmøg er egnet til indendørs og udendørs planter i krukker, potter og altankasser. 100 % bæredygtigt. Højt indhold af organisk stof. Gødningen frigives langsomt i takt med plantens behov.
Sådan gør du: Grav 3-4 cm dyb rande rundt om planten. Tilfør ca. 1 spsk. insektgødning og tildæk med jord. Vand planten som normalt. Ved større potter kan du tilføre mere gødning.
Insektmøg
Champost Insektmøg er egnet til krukker både ude og inde. Gødningen har et højt indhold af organisk stof, som langsomt frigives til planten.