Pas godt på julestjernen

Pas godt på julestjernen med vækst-ler fra Champost

Julestjernens latinske navn Euphorbia pulcherrima betyder ”den smukkeste” - og med sine fantastiske stjerneformede blomster, som man kan få i røde, rosa og hvide nuancer, lever julestjernen fuld ud op til det navn.

Julestjernen kommer oprindeligt fra Mexico, hvor den er en flere meter høj stedsegrøn busk med smukke, røde højblade. Herhjemme bruger vi den typisk som en sæsonplante til at bringe liv, farve og hygge ind i julestuerne.

Det er samtidig en lidt sart plante og ikke særlig hårdfør. Så selvom den ikke kræver meget pasning, så stiller den nogle krav til lys- og temperaturforholdene. Den mexicanske plante er ikke glad for det kølige danske klima og tåler således hverken træk eller kulde. Placer den et relativt lunt og lyst sted, hvor den kan hygge sig ved en 18-22 grader. Så har den det altså bedst.

Den er også lidt kræsen, når det kommer til vanding. Hverken for meget eller for lidt, og det er simpelthen så dejligt upræcist - derfor er det en god ide altid at putte lidt vækst-ler i bunden af krukken. Vækst-ler har den gode egenskab, at det kan holde på vandet og frigive det igen. Det kan du se mere om i videoen herover.

Passer du godt på din julestjerne, kan du være heldig, at den blomstrer indtil tidligt forår. Selv de mest garvede planteentusiaster kan dog have svært ved at få den til at komme igen. Så nyd den, mens den varer.

Find forhandler

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.