Ofte stillede spørgsmål om Jordforbedring
Få svar på de mest stillede spørgsmål!
Når du anvender Champost Jordforbedring, kan der hurtigt dukke spørgsmål op. Hvorfor bliver jorden egentlig bedre af det? Kan forårsløgene godt komme op igennem, og hvad er det hvide i komposten? Her har vi samlet svarene.
Er Champost Jordforbedring økologisk?
Ja og nej... Champost Jordforbedring er ikke økologisk certificeret, men den må gerne bruges til økologisk dyrkning. Reglerne på området er lidt komplekse. En af udfordringerne er blandt andet, at det i praksis er svært at finde hestemøg fra danske hesteopdræt eller rideskoler, hvor både foder, hø og strøelse er 100 % økologisk.
Samtidig er mange begyndt at fokusere på at udfase spagnum, og det arbejder vi også målrettet med. Derfor har vi de seneste år udviklet flere spagnumfrie produkter. Det paradoksale er, at spagnum godt kan være godkendt til økologisk brug, selvom det er en knap ressource, udleder meget CO2 ved opgravning og ofte transporteres fra Baltikum. Derudover er mange moser i Danmark i dag fredet for at beskytte naturen.
Hvad med mine forårsløg?
Du skal ikke fortvivle, hvis du har du lagt jordforbedring ud, inden dine forårsløg er kommet op af jorden. Langt de fleste forårsløg (fx krokus, vintergækker, påskeliljer og tulipaner) har meget stærke spirer, som sagtens kan skubbe sig op gennem jordforbedringen. Har du lagt et meget tykt lag, kan det godt forsinke dem lidt.
Hvorfor kommer der ukrudt i mit bed?
Det er næsten umuligt helt at undgå ukrudt, fordi frø kan komme fra luften, og samtidig kan rødderne være svære at få helt op, når du luger. Men problemet kan begrænses markant, hvis du luger grundigt og dækker jorden med et godt lag (5 cm) jordforbedring. Husk du må aldrig kultivere, efter du har lagt jordforbedring. Her kan du risikere at blande mulden med komposten og ukrudtseffekten udebliver. Lad i stedet jorden få ro. Komme der ukrudt, er det nemt at fjerne med hånden.
Hvorfor er strukturen grov?
Strukturen i jordforbedring er lidt grov, og det er faktisk meningen.
Champost Jordforbedring består af komposteret hestemøg. Stråene fra hestemøget er med til at give jorden struktur og luft, så den ikke bliver tung og kompakt. Når du har lagt jordforbedringen, vil det langsomt blive omsat og arbejdet ned i jorden. Undervejs hjælper den grove struktur med at gøre jorden mere løs og lettere at arbejde med.
Skal man topdække jorden både forår og efterår?
Har du en meget leret og udpint jord, vil det være en god idé at topdække både forår og efterår.
Hvis du har topdækket om foråret og jordforbedringen ikke er helt er omsat til efteråret, så vil jeg anbefale, at du venter med at topdække igen til næste forår. Om foråret får du også ukrudtseffekten, hvilket er knap så vigtigt om efteråret.
Planter du nyt om efteråret, vil jeg helt sikker topdække jorden omkring planten med jordforbedringen. Det er med til at give planten er god start.
Hvordan kan jordforbedring holde på fugten?
Når du tilfører Champost Jordforbedring forbedrer det jordens struktur, så den bliver mere porøs. Det betyder, at jorden får mange små hulrum, hvor vandet kan blive liggende i stedet for hurtigt at løbe væk. Samtidig fungerer jordforbedringen næsten som en svamp, der kan optage og holde på vandet, så planternes rødder kan hente fugten over længere tid.
I lange tørre perioder kan det øverste lag dog tørre ud og virke hårdt. Men stikker du en finger ned i jorden, vil du ofte mærke, at jorden nedenunder stadig er fugtig. Jordforbedring er derfor meget effektiv i tørre perioder og gør, at du ikke behøver vande lige så ofte.
Hvad betyder det, at komposten bliver omsat?
I komposten er der er nogle bitte, bitte små mikroorganismer, (svampe og bakterier), som man ikke kan se med øjet, du kan også kalde dem jordens små soldater og sammen med jordens egne organismer som smådyr og regnorme spiser og omsætter de komposten langsomt. På den måde bliver komposten lavet om til næring, som planterne bruger. Planterne får en jævn og naturlig tilførsel af næring – uden hurtige udsving.
Det er anderledes med kunstgødning. Den virker hurtigere, fordi planterne kan optage næringen med det samme. Men det kan også give hurtige udsving, fordi næringen enten bruges eller vaskes ud relativt hurtigt. Kompost frigiver derimod næring langsommere og mere jævnt over tid.
Hvorfor er der hvid skimmel i jordforbedringen?
Hvis du ser et synligt hvidt lag i komposten, så kan du godt sænke skuldrene helt. Der ingen grund til bekymring. Det er den “gode” skimmel: naturlige svampesporer, som opstår, fordi kompost er et levende organisk materiale. De er ikke skadelige for planterne — tværtimod. Svampene understøtter jordens mikroliv, fremmer planternes vækst og hjælper dem med at optage næring, blandt andet kvælstof.
Hvad er biofiber?
Biofiberen, som er blandet i Champost Jordforbedring, kommer fra Ausumgaard. Det er et økologisk landbrug, som har egen biogasanlæg. Biogasanlægget på gården bliver "fodret" med biomasse og restprodukter fra landbrugs, fødevare- og energiproduktion. Det kan være dybstrøelse fra kalve-, mælke eller fjerkræproduktion, energiafgrøder i form af majs, roer og græs eller ensileret frøgræshalm eller andre ”biprodukter” fra planteavl. På den måde skaber de bæredygtig energi af materiale, der ellers ville være sværere at anvende eller evt. ville gå til spilde. Biofiber er primært tilsat for at forbedrer kompostens struktur.
Hvorfor er Champost Jordforbedring både komposteret og pasteuriseret?
Hos Champost nøjes vi ikke kun med at kompostere – vi pasteuriserer også komposten efterfølgende. Det sikrer et rent og stabilt produkt i haven. Komposten bliver pasteuriseret i 10 timer ved 60 grader.
Opvarmningen gør komposten fri for ukrudtsfrø, plantesygdomme, salmonella og skadedyr, så du får et rent og sikkert produkt i haven.
Hos Champost foregår det i en styret proces, hvor temperatur og luft bliver nøje kontrolleret. På den måde sikrer vi, at komposten bliver behandlet ensartet og i den rigtige temperatur. Når opvarmningen er færdig, bliver komposten kølet ned igen. Derefter er den klar til at blive pakket i poser og komme ud i haven, hvor den kan forbedre jorden og give planterne gode vækstbetingelser.
Mangler du stadig svar på nogle spørgsmål, så tøv ikke med at sende os en mail.
ks@champost.dk
Jordforbedring
Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg og anvendes som topdække til havens bede, langs hækken i køkkenhaven, højbede og krukker. Champost Jordforbedring må anvendes til økologisk dyrkning.