Forårsklargøring af haven del 3

Få succes med dine højbede

Fra relativ simple kasser til større arrangementer med tilhørende siddepladser. Træ, plastik, metal – eller måske et rustent look? Er du til grøntsager, krydderurter, blomster, eller sågar træer? Vi planter i højbede som aldrig før, og det er efterhånden kun kreativiteten, som sætter grænser for, hvad vi vælger at plante i vores højbed, og hvordan vores højbed skal se ud.

Så hvad enten du er til de klassisk smukke højbede i træ, eller om du har været kreativ og placeret dine højbede på garagetaget - så er det måske ved at være tid til at kaste et blik på de praktiske afgrænsede rum, og vigtigst af alt: hvad du vælger at putte ned i dem.

Brug den rigtige jord

For at få succes med dit højbed, er det vigtigt, at du bruger en god jord. Den jordtype du vælger, skal gerne have følgende egenskaber:

  • Porøs. Jordens struktur skal være let og løs, så man kan grave i den med hænderne.
  • Humus er organisk materiale, der dannes ved nedbrydning af f.eks. blade og grene. I en god kompostjord, er der stort indhold af humus.

Du kan selv lave en kompostjord ved at blande have- og bladaffald, vådt køkkenaffald og husdyrgødning. Det tager dog op til flere måneder, så hvis du gerne vil have en genvej eller måske supplere din egen kompostjord, kan du også sagtens vælge at købe noget godt jord til højbedet.

Højbedsmuld fra Champost er en lækker og porøs højbedsmuld af høj kvalitet, som er 100 % organisk gødet. Blandingen af finsorteret harpet muld, sand, organisk gødning og jordforbedring er særligt velegnet som færdig jordblanding til grøntsager, krydderurter og diverse sommerblomster. Den tilsatte jordforbedring (komposteret og pasteuriseret hestemøg) er godkendt til økologisk dyrkning.

10 højbedsklassikere

Som sagt, er der næsten ingen grænser for, hvad du kan plante i dit højbed. Alt fra blomster til buske og træer. Men de fleste bruger nok deres højbede til at agere praktiske og smukke køkkenhaver med diverse grøntsager og krydderurter. Mangler du lidt inspiration til, hvad du kan plante i højbedet denne sæson, så kan du evt. tage et kig på denne liste.

Helt generelt er der nogle ret bestemte planter, som man ofte ser i de danske køkkenhaver og højbede. Og det er der en ganske god grund til. Her har vi lavet en liste med 10 klassikere, som både er lækre men også super nemme at dyrke og har en høj succesrate.

Rodfrugter og grøntsager:

  • Gulerødder
  • Kål
  • Løg
  • Radiser
  • Salat
  • Ærter

Krydderurter:

  • Purløg
  • Timian
  • Persille
  • Rosmarin

Fælles for dem alle er, at de nok skal klare sig – selv i de mere ukyndige hænder – hvis blot man husker at vande, ikke sår sine planter for tæt og husker at fjerne evt. ukrudt. Hvis du gerne vil mindske fordampningen fra højbedet, og markant minimere mængden af ukrudt, kan det være en god ide at topdække med Champost Jordforbedring, efter planterne er kommet op af jorden. Det lukker af for lyset, så ukrudt får svært ved at spire, det holder på fugten, og så er det en langtidsvirkende organisk gødning, som omsættes langsomt i løbet af havesæsonen.

Få styr på køkkenhaven

Det er vigtigt først at gå i gang med udplantningen og såningen i køkkenhaven, når nattefrosten er forsvundet. Det varerier naturligvis fra år til år, men lader foråret vente på sig, er det en god ide at væbne sig med tålmodighed. Går du for tidligt i gang, kan dine tidlige spirer blive ødelagt af en god omgang nattefrost. For tidlig udplantning eller såning kan få en del krydderurter og grøntsager til at gå direkte i stok på grund af kulde og den korte dagslængde.

Forbered jorden

Når jorden ikke er for våd, og ukrudtet så småt er begyndt at spire, er det tid til at jordforbedre i køkkenhaven. Fjern først al spiret ukrudt og tilfør derefter jorden noget organisk gødning i form af en god kompost. Nogle laver deres egen kompost, men det rækker sjældent til hele køkkenhaven. Her anbefaler vi, at du supplerer med Champost Jordforbedring, som er komposteret og varmebehandlet hestemøg, der er 100% fri for ukrudtsfrø. Henter du kompost fra en genbrugsplads kan der både være stor forskel på kvaliteten af komposten, og der er desuden stor risiko for, at du henter ukrudt ind i din have, som kan være rigtig svær at få bugt med.

Der er to måder at jordforbedre med kompost på:

Den første er at fordele et lag af kompost i køkkenhaven og derefter vende eller kultivere det ned i det øverste jordlag. Det er især en fordel, hvis du har en sandet og næringsfattig jord eller en leret og kompakt jord. Her går jordforbedringen ind og giver næring til jorden, forbedrer mikrolivet og ormelivet, og giver jorden en porøs struktur, der gavner dine planter. På denne måde får dine planter i køkkenhaven også en god madpakke til hele havesæsonen. Komposten bliver langsomt omsat i jorden, hvilket betyder, at du ikke behøver at gøde yderligere.

Har du i forvejen en relativ god jord, der er klar til udplantning og såning, kan du også vælge at vente til senere på sæsonen, når planterne er kommet op af jorden. Derefter lægges et lag af 5 centimeter Champost Jordforbedring ud som topdække i stedet. Hvis du ikke fræser eller kultiverer jorden, undgår du at ødelægge ormene i køkkenhaven. Og orme er dine flittige arbejdsheste i haven, der arbejder til din fordel i jorden - så dem vil vi rigtig gerne beholde.

Ved at topdække med jordforbedring forhindrer du desuden lyset i at nå ned til eventuelle ukrudtsfrø, som dermed forhindrer dem i at spire. Det mindsker lugearbejdet betydeligt, det holder på fugten i tørre perioder, og så får du naturligvis stadig gavn af jordforbedringens gode egenskaber, i takt med at den langsomt omsættes.

De fleste går i gang med udplantning og såning i maj måned, men du kan stadig nå det i juni med tanke på, at vækstsæsonen og den dertilhørende høst bliver mindre. Har du kontrol over vejrguderne, er det ofte en god ide at udplante på overskyede dage med udsigt til lidt regn.

Rigtig god fornøjelse!

 

Denne artikel er tredje del i vores artikelserie om forårsklargøring, så har du ikke læst de to forrige, og vil du gerne vide mere om blandt andet beskæring af roser, grønne plæner, flotte krukker, og hvordan du undgår ukrudt i haven - så kan du læse dem her: Forårsklargøring del 1 og Forårsklargøring del 2.

Find forhandler

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.