Den store jordbærguide - sådan får du flere jordbær

Jordbær i haven: Sådan får du flere søde jordbær

Et jordbærbed kan sagtens stå stort, grønt og frodigt og alligevel levere en lidt sølle skål jordbær. Mange planter og masser af blade er nemlig ikke nødvendigvis det samme som mange bær.

Heldigvis er jordbær ikke særligt besværlige. Giv dem sol, plads og vand på de rigtige tidspunkter, og husk at forynge bedet, før planterne bliver gamle og trætte. Så er du allerede godt på vej mod den slags jordbærhøst, hvor man faktisk når at få bærrene ind i køkkenet, før de bliver spist.

Her får du vores guide til plantning og dyrkning af jordbær – fra de første planter kommer i jorden, til bedet skal klippes, gødes og gøres klar til næste sommer.

Sol på bærrene – og luft mellem planterne

Jordbær trives bedst på en lys og solrig placering i en jord, hvor vandet kan komme væk. Jo mere sol bærrene får, desto bedre mulighed har de for at udvikle den søde smag, vi går og venter på hele sommeren.

Der må også gerne være god plads omkring planterne. Et tæt jordbærkrat giver dårligere luftcirkulation, mere konkurrence mellem planterne og bedre betingelser for blandt andet gråskimmel.

Hvornår skal man plante jordbær?

Du kan plante jordbær både om foråret og i sensommeren, men august og den tidlige del af efteråret er et rigtig godt tidspunkt. Her er jorden stadig varm, og planterne kan nå at etablere et godt rodnet inden vinteren.

Planter du nye stiklinger fra dine egne jordbærplanter, er det også en fordel at få dem på plads tidligt i sensommeren. Jo bedre de når at etablere sig, desto bedre udgangspunkt har de for næste års høst.

Køber du nye planter, så vælg sunde planter fra en planteskole eller anden pålidelig leverandør. Det mindsker risikoen for at få sygdomme med hjem i det nye jordbærbed.

Sådan planter du jordbær

Der er én fejl, som er værd at undgå allerede fra start: Plant ikke jordbærplanten for dybt.

Midt i planten sidder hjertet – plantens vækstpunkt, hvor de nye blade kommer fra. Det skal befinde sig omtrent i niveau med jordoverfladen. Kommer hjertet ned under jorden, øger du risikoen for råd, mens en plante, der står alt for højt, lettere tørrer ud.

Som tommelfingerregel kan du:

• Give planterne cirka 35-40 cm mellem hinanden.
• Holde cirka 60-75 cm mellem rækkerne, så der er plads til at luge, plukke og holde bedet luftigt.
• Sætte planten, så hjertet er frit, mens rødderne er dækket.
• Trykke jorden let til omkring planten og vande grundigt efter plantning.

Se hvordan Henrik planter jordbær her: Sådan laver du et jordbærbed

Flere sorter giver jordbær i længere tid

Vil du strække jordbærsæsonen lidt længere end den klassiske eksplosion af bær i nogle få sommeruger, kan du plante flere sorter med forskellige modningstidspunkter.

Vælg eksempelvis en tidlig, en middeltidlig og en sen sort. Så modner alle bærrene ikke på én gang, og du kan gå på jordbærjagt i haven over en længere periode.

Der findes også remonterende jordbær, som kan sætte bær flere gange gennem sæsonen. De passes lidt anderledes efter høst end de almindelige sommerbærende sorter – det vender vi tilbage til.

Vand, når bærrene har brug for det

Jordbær har et forholdsvis overfladisk rodsystem, så de mærker hurtigt tørke. Nyplantede jordbær skal holdes jævnt fugtige, mens de etablerer sig, og etablerede planter skal have opmærksomhed i længere tørre perioder.

Særligt perioden fra blomstring og frem mod høst er vigtig. Det er her, de små bær skal vokse sig store og saftige, og vandmangel kan mærkes direkte på udbyttet.

Vand helst nede ved jorden frem for hen over planter og bær. Våde blade, blomster og modnende jordbær giver bedre betingelser for svampesygdomme som gråskimmel. Hvis du er nødt til at vande ovenfra, er morgenen bedre end aftenen, fordi planterne så kan nå at tørre i løbet af dagen.

Kort sagt: Vand jorden – ikke jordbærrene.

Læg en madras under jordbærrene

Når planterne blomstrer og bærrene begynder at udvikle sig, kan du lægge halm mellem planterne.

Halmen hjælper med at holde bærrene fri af den fugtige jord, begrænser fordampning og gør samtidig livet lidt mere besværligt for ukrudtet. Det reducerer også jordstænk på bærrene, hvilket kan være med til at begrænse problemer med råd og sygdom.

Der er altså en ganske god grund til, at englænderne kalder dem strawberries. Jordbærrene har det faktisk ret godt på deres lille halmmadras.

Skal jordbær gødes?

Ja – men mere er ikke nødvendigvis bedre.

Jordbær skal først og fremmest bruge kræfterne på blomster og bær. Giver du dem rigeligt med kvælstofrig næring tidligt på foråret, risikerer du at få meget frodige planter med store blade i stedet for den høst, du egentlig kom efter. Et tæt løv holder samtidig bedre på fugten omkring bærrene, og det kan øge risikoen for svamp.

Derfor er perioden efter høsten og sensommeren et oplagt tidspunkt at pleje og tilføre organisk materiale til jordbærbedet. På det tidspunkt er planterne i gang med at gøre sig klar til næste sæson.

Giv jordbærbedet en møglækker sensommerkur

Når årets jordbær er spist, og planterne er blevet ryddet op, kan du lægge omkring 5 cm Champost Jordforbedring mellem planterne. Hold selve hjertet på jordbærplanten frit, så vækstpunktet ikke bliver dækket.

Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg og fungerer både som jordforbedring og topdække. Laget hjælper med at holde på fugten, mindske ukrudtet og tilføre organisk materiale til jorden.

Det er netop derfor, vi hellere giver jordbærbedet denne omgang efter høsten end at smide en masse næring efter planterne tidligt på foråret.

Læs mere om jordforbedring her: Champost Jordforbedring

Skal jordbærplanter klippes ned?

Har du almindelige sommerbærende jordbær, kan du efter høsten klippe de gamle blade tilbage. Det giver plads til friskt løv og gør det lettere at rydde gamle blade og plantemateriale væk fra bedet. Samtidig bliver planterne mere åbne, hvilket giver bedre luft omkring dem.

Vi anbefaler at gøre det i august – og Jens Jørgen er ikke ligefrem kendt for at stå med neglesaksen og nusse om hvert enkelt blad.

Se hvordan han gør det her: Klip dine jordbærplanter i august

Klip de gamle blade cirka 5-10 cm over plantens hjerte, og pas på, at du ikke beskadiger selve vækstpunktet. Gør det forholdsvis kort efter høsten, så planten har tid til at danne nyt løv inden efteråret.

Har du derimod remonterende jordbær, som fortsætter med at blomstre og sætte bær gennem sæsonen, skal du ikke give dem samme tur. Her nøjes du med at fjerne gamle, visne eller syge blade løbende.

Gamle jordbærplanter giver ikke nødvendigvis flest bær

Jordbær er flerårige, men et jordbærbed bliver ikke automatisk bedre år efter år.

Efter omkring tre-fire år begynder mange planter at miste noget af deres tidligere kraft, samtidig med at bedet kan blive meget tæt. Derfor er det en god idé løbende at forynge bedet med nye planter.

Du behøver heldigvis ikke købe en helt ny samling jordbærplanter hver gang. Planterne laver gerne arbejdet for dig.

Lav nye jordbærplanter af udløberne

Efter høsten sender mange jordbærplanter lange udløbere ud med små nye planter for enden. Dem kan du bruge til at lave næste generation i jordbærbedet.

Vælg gerne udløbere fra sunde planter, som har givet en god høst. Du kan sætte den lille plante ned i en potte med jord, mens den stadig hænger sammen med moderplanten, holde jorden fugtig og lade den slå rødder. Når den nye plante sidder godt fast og har dannet et fint rodnet, kan forbindelsen til moderplanten klippes over.

Har du én jordbærplante, der hvert år leverer store, flotte bær, er det med andre ord den, du skal holde øje med. Sæt eventuelt en lille pind ved den i løbet af sommeren, så du kan finde den igen, når udløberne kommer.

Se hvordan du gør: Sådan formerer du dine jordbærplanter

Hvorfor får jeg så få jordbær?

Hvis planterne står flot, men høsten skuffer, er det værd at kigge på hele bedet frem for straks at finde gødningen frem.

For lidt sol kan give dårligere vækst og modning. Vandmangel mellem blomstring og høst kan gå ud over bærrenes udvikling. Meget kraftig gødning kan give rigeligt med blade, mens et gammelt og tilgroet bed kan betyde, at planterne konkurrerer med hinanden om både lys, vand og næring. Frost, mens planterne blomstrer, kan desuden skade blomsterne og dermed koste bær senere på sommeren.

Så før du gøder mere, så spørg hellere: Har planterne sol, vand og plads nok – og er det måske på tide med en ny generation?

Snegle, fugle og gråskimmel vil også have jordbær

Du er desværre sjældent den eneste i haven, der har opdaget, hvornår jordbærrene er modne.

Pluk modne bær jævnligt, og fjern rådne eller overmodne bær fra bedet. Det mindsker mængden af plantemateriale, hvor skadedyr og sygdomme kan få lov til at brede sig. God afstand, luft omkring planterne og vanding ved jorden hjælper ligeledes med at holde fugtrelaterede problemer nede.

Er fuglene hurtigere end dig, kan du beskytte bedet med net. Sørg for, at nettet sidder stramt og sikkert, så fugle og andre dyr ikke kan blive viklet ind i det.

Snegle må vi til gengæld indrømme, at vi endnu ikke har lært at forhandle med.

Den korte opskrift på flere jordbær

Vil du have et jordbærbed, der bliver ved med at levere, handler det ikke om at proppe flest mulige planter ind på mindst mulig plads.

Giv planterne sol og luft. Vand dem, når de har brug for det. Hold bærrene fri af den våde jord. Plej og gød bedet efter høsten, og erstat løbende de gamle planter med nye udløbere fra dine bedste planter.

Vil du se mere om, hvordan man gør i praksis, kan du se vores videoer om plantning, formering og klipning af jordbærplanter herunder.

Rigtig god jordbærjagt!

Find forhandler