Den store jordbærguide - sådan får du flere jordbær

Modne jordbær på en jordbærplante

Jordbær - smagen af sommer

Jordbær er en sand klassiker i de danske haver. Foruden den dejlige smag af sommer er de også forholdsvis nemme at dyrke. Man kan dog med fordel skrive sig et par tricks bag øret, hvis man gerne vil have det meste ud af sin jordbærhøst - for mange jordbærplanter er ikke nødvendigvis lig med mange jordbær.

Læs med her og få nogle tips og tricks, og tag et kig på videoerne længere nede på siden, hvor Jens Jørgen viser sine flotte jordbærrækker frem, og fortæller hvordan han sikrer sig en god jordbærhøst hver sommer.

Sådan får du flere jordbær

  • Køb gerne dine jordbærplanter på en planteskole. På planteskolerne er de sundhedskontrollerede, og du risikerer ikke at hive ubehageligheder fra naboen ind i dit bed i form af f.eks. æg fra dræbersnegle.
  • Jordbærplanter har godt af masser af sol, så sæt helst planterne et solrigt sted i haven.
  • Du kan med fordel blande jordbærsorterne i samme bed. På den måde har du jordbær hele sæsonen.
  • Vand jordbærplanterne grundigt indtil de har sat de første blomster. Vand herefter moderat i meget tørre perioder, men endelig ikke så meget, at de ’svømmer’.
  • Lug løbende ukrudtet væk mellem planterne.
  • Udskift jordbærplanterne hvert tredje år. Det giver større bær og mere udbytte. Du kan fx plante nye jordbærplanter med stiklinger fra en tidligere plante. Et tip er at tage stiklinger fra de planter, der har givet flest bær. Sæt evt. en pind så du kan genkende dem.
  • Klip jordbærplanterne ned i august. Det er et lille trick, som vi har lokket ud af en professionel jordbæravler.

Bonustip: Når jordbærplanterne er klippet ned, kan du med fordel lægge 5 centimeter Champost Jordforbedring ud i jordbærbedet. Modsat de fleste andre planter tåler de ikke så godt at få så meget næring lagt ud om foråret, men lægger du det ud sidst på sommeren, vil det holde det meste ukrudt væk, det vil beskytte planterne mod frost, og langsomt formulde og forbedre jorden, hvor planterne står og samtidig sikre, at der er god organisk næring, når foråret atter melder sin ankomst.

Rigtig god jordbærjagt!

Find forhandler

 

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Find forhandler

Tilmeld nyhedsmail

Vi holder dig opdateret om nyheder samt praktiske råd og brug af vores Champost produkter.