Dyrk kartofler uden at grave
Vil du prøve at dyrke dine kartofler på en ny og smart måde?
... så tag et kig på Karoline fra Permakulturhaven. I videoen herover fortæller hun, hvordan du øger frugtbarheden, når du dyrker kartofler direkte på græs eller den eksisterende jord, og høster dem helt uden at grave. Dét er smart.
Placer kartoflen direkte på den eksisterende jord, en græsmark i Karolines tilfælde, kom derefter 5 centimer Champost Jordforbedring ovenpå, efterfuldt af et lag halvråddent hø og halm, sådan at der til sidst er et lag af cirka 25-30 centimeter ovenpå kartoflerne. Det gode ved metoden er, at man slipper for at grave i jorden, og at man samtidig beriger, fordi vi tilfører organisk materiale.
Kartoflen vil efterhånden spire og komme op igennem laget af jordforbedring og halm, hvor den vil lave sine blade. Katrine lægger sine kartofler ud i april og høster dem i august måned, uden at have rørt ved dem i mellemtiden.
Har du begrænset med plads? Så bare rolig! Vores Champost Kartoffelsæk giver dig friheden til at dyrke kartofler direkte i sækken. Det er da nemt, er det ikke?
Jordforbedring
Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg og anvendes som topdække til havens bede, langs hækken i køkkenhaven, højbede og krukker. Champost Jordforbedring må anvendes til økologisk dyrkning.